torsdag den 20. januar 2011

Hvad er kærlighed

Kærlighed er alt det der samler, alt det der fylder ud og healer, alt det der skaber glæde og velsignelse, alt det der skaber udvikling og forandring og dermed er kærlighed, også alt det vi kalder mørket, ubehaget og lidelserne.

Fordi i kraft af disse, lærer vi hvad de gør ved os og ved andre, vi bliver mætte af denne oplevelse og ønsker at det var anderledes. Vi begynder derfor, at finde andre veje, andre alternative handle- og væremåder, som vi så begynder at øve os på.

Denne mættelse og ønsket om noget andet, starter en udvikling af nænneevnen, som viderudvikler sig til en næstekærlig væremåde og dermed bliver vores lidelser til kærligheden i udtryk, gennem og via lidelsesprocesen.

Når Kærligheden kommer til udtryk, mellem to mennesker eller mellem to dyr er den partisk. Hvis det handler om en partner-/magestatus. Dette fordi, den er rettet mod partneren/magen og det eventuelle afkom som det primære. Dermed har den ikke udviklet sig til en alkærlighed, der i dens ubetingede form intet ønsker tilbage eller farvoriserer, nogen frem for andre.
I denne form er den så at sige, blevet til næstekærlighed, der favner og rummer alt og alle i væremåden:
At elske sin næste som sig selv, og hellere at give end at tage.

At kærligheden er partisk gør, at denne ikke er fri mod alle, men centreret mod en eller få, i stedet for alle og de mange, det er derfor den er partisk. Som ordet også siger, tager vi parti mod nogen og ikke alle.

Den partiske kærlighed, er en bunden kærlighed, hvor der tit forventes en modydelse/bidrag, og derfor er den ikke ubetinget, den er mere eller mindre kontrolleret og dermed heller ikke fri.

At den ikke er ubetinget viser, at det ikke er den rene form, den frie form og dermed, at det ikke er næstekærligheden og alkærligheden der her er tale om.

Næstekærligheden handler nemlig om det modsatte. Og som ordet også udtrykker det: Kærligheden til næsten, jeg har beskrevet dette tidligere i indlægget "http://aandsvidenskab.blogspot.com/2010/06/hvem-er-din-nste.html".

Næsten i denne forståelse og sammenhæng, er altomfattende og repræsenterer alle levende væsner, i mikro- som makrokosmos, uanset om det er i et hylster som en mikroorganisme eller et klode-/galaksevæsen.

Vi kan se, den rene upartiske kærlighed ytre sig i naturen, samspillet og harmonien mellem, naturen og dens dyrliv, viser et godt eksempelt på dette.
Det er som brikker i et puselspil, der bare passer sammen og bidrager til en helhed.
Fuglens sang, er et tegn på dens værdsættelse af dette sammenspil, denne forbindelse og dens harmoni med Altet med GUD.

Vi såkaldte mennesker eller også udtrykt, som dyremennesker viser det i vores hyldest til livet, glæden over at være i og ved livet. Vores tilkendegivelse, ses via bøn eller taknemmelighedstilkendegivelser, høje og tydelige, som stille og sagte, i vores indre som i det ydre.

Bøn ikke forstået i den gamle forstand, tro og mening, med ritualer, kirker og andre institutioner. Disse er ikke et must, ej heller en nødvendighed, da vi har, rummer og indeholder det hele i os selv.
Derfor kan vi foretage denne bøn/tilkendegivelse når som helst, hvor som helst, da kontakten og forbindelsen til vores ophav, til GUD, altid vil være der, intakt og det kun kan være os selv, der skygger for at opleve dette, modtage og rumme den.

At jeg skriver såkaldte mennesker eller dyremennesker, hænger sammen med det fakta, at vi stadig udviser dyriske sider, dette har jeg beskrevet i indlægget "http://aandsvidenskab.blogspot.com/2010/11/hvorfor-er-det-sadan-og-hvorfor-kan-det.html".
I det vi stadig udviser disse dyriske anlæg og vaner, og at disse ikke er degenererede endnu, gør at vi ikke er at betegne som rigtige mennesker. Rigtige mennesker betegner, levende væsner der kun kan udleve en næstekærlig væremåde, uden tanke for at der er andre muligheder.

Det er for disse væsner blevet en evne, som de har øvet sig på liv efter liv, og som nu er den eneste væremåde, de kan udleve. De er blevet genier i denne, som vi måske mere eller mindre, er blevet det med den partiske kærlighed.

For at forstå hvad jeg mener, vil jeg her give et eksempel i en handling, som vi i det daglige ikke giver nævneværdig opmærksomhed, det at kunne cykle. Det er ligeledes noget vi ikke længere skal tænke over, men som vi nu blot udfører som en automatfunktion, en vane, fordi vi her, har opnået et genistadie via vedvarende øvelse.


https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/

2 kommentarer:

Deirdre-Ann sagde ...

Hey - syntes du reklamerer for pilgrimsrejser i din "spiseseddel" Nu har jeg snuset rundt herinde og kan ikke rigtig finde noget om pilgrimsrejser......

Robert Södergren sagde ...

Hey Deirdre-Ann,
Tak for dit spørgsmål, men hvor ser du den reklamering? Hvis det er under interesser, er det jo kun fordi det er en interesse, ellers må du lige sige til, hvor du ellers ser det...

Ha en dejlig og lys aften,

Kærligst Robert