tirsdag den 24. august 2010

Alt er såre godt

Alt er i den skønneste orden, alt er perfekt og som det skal være og kan være lige nu. Du og vi alle sammen er så fuldkomne i vores ufuldkommenhed, som vi kan være lige nu.

Vi er på vej i vores udvikling, vi kan se menneskeheden som et mylder af mennesker på vej ud af livets vej, nogle foran de andre i nogle områder og aspekter af livet og andre bagved eller ved siden af, hvorefter der byttes plads, så den der gik forest nu er dem der går bagerst, dem der gik bagerst går nu foran eller ved siden af hinanden.
På vej for at kunne blive og kunne mestre næstekærligheden til fulde og dermed blive fuldkomne og frie i tanke og handling og tage bolig i det rigtige menneskerige, hvor det fordres at væremåden er: Hellere at give end at tage og elske sin næste som sig selv.

Men som nævnt er vi på vej og til tider virker denne vej uoverkommelig, lidelsesfuld og pinefuld, det er som at gå på rosernes torne, mens andre gange er det som om at vi kan rumme hele verden og at vi har mod til at gøre det. Livet går op og ned i sindstilstand og stemningsleje, til tider er vi oppe og til tider er vi nede.
Vi kan definere disse lejer, som enten mørke og oplevelsen af ubehag, eller som lyse og oplevelsen af behag og alt mellem disse to yderste poler, som repræsenterer det tungeste mørke, lidelsesfulde helvede og det lyseste himmelske velsignede paradis, som en blanding af disse mørke og lyse tilstande

Mellem disse yderpoler ligger alle spektrets sindstilstande, som på en farveskala, så alt efter hvor stort mørke eller lys vi oplever, vil intensitenten af behaget og ubehaget opleves og i samme grad. Og vores oplevelse med os selv være mere klar eller uklar og dette er medvirkende til, om vi kan se klart eller ser uklart i livet og i de beslutninger vi står overfor at skulle træffe.
Jo mere vi hænger i mørket jo sværere er det at mærke alt andet end mørket og ubehaget og dermed os selv. men bag alt det mørke er lyset og behaget, freden, roen og glæden.

Vores liv og vores møde med vores omverden og andre levende væsener, vækker gamle minder, tanker, følelser og oplevelser, men vi er ikke disse, selv om det tit kan føles sådan.
Vi er den der betragter alle disse foreteelser, og den måde vi handler på, hænger sammen med hvad det er der styrer os: Er det disse gamle fortidige tanker, er det disse gamle fortidige følelser, er det disse gamle fortidige oplevelser, vi nu som en automatfunktion udløser i ubevidst blinde ?
For hvis det er det, er vi mere eller mindre bundet og fængslet af fortiden, alt efter hvordan vores adfærdsmønstre og forsvarsstrategi kan berige os, og harmonerer med vores situation i dag og lige nu og her. Hvad er med til at gøre det svært for os, at handle ud fra hvad vi har lyst til og ønsker at opleve i vores liv.

Men som nævnt, er vi ikke disse tanker og følelser, ej heller oplevelser. Vi er dette jeg som oplever dem og kan vælge at handle ud fra dem, eller vælge at skifte handleform og måde.
Dette er en proces som ikke bare er lige til, sindet ønsker at blive i det kendte og trygge, som er alt andet end at bevæge sig ud på gyngende grund hvad det må siges og være, når vi skifter retning i livet og dermed også være- og handlemåde.

Det må nødvendigvis være sådan, at vi udvikler os fra noget til noget andet. Men vi kan kun handle ud fra den sum af erfaringer, forståelser og viden, vi indtil nu i behagets eller ubehagets navn har høstet. Lige som et æble er surt og ikke til gavn og glæde for sin næste før det er modent, er vi det heller ikke, men ved at vi øver os, bliver vi det skridt for skridt.
Vi kan ikke bare sige nu vil jeg være og gøre sådan, for det er ikke en viljesakt vi står overfor, men en bevidstheds og erfaringsakt.
Vi lærer som sagt gennem vores erfaringer, det er derigennem vi ser resultatet af vores handlinger og vores oplevelser, det er derigennem vi begynder at forstå hvad der medfører en oplevelse af behag og hvad der medfører en oplevelse af ubehag. Det er dette der giver os en pejling og en forståelse for, hvad det er vi ønsker at opleve og hvordan vi ønsker at være i livet, det er vores guide og navigator, til at styre i sikker havn og høste glædens frugter og behag.

Den største læring ligger i mørket og i lidelsen, da det er her vi oplever at vi ikke vil være, da det er ubehageligt og kan drive os til at ville væk og i yderste konsekvens, til at ville tage vores eget liv og vores livsoplevelse. Men det er også det der gør, at vi bliver mætte af det og til sidst tør at tage skridtet, gradvist væk fra det i kraft af vores ændrede handlemåde og oplevelse af livet.

Alt efter hvad det er problemstillingen handler om, skal vi være tro mod os selv og ingen andre, vi kan godt lytte til hvad andre siger, men det er ikke sikkert at dette i handling er brugbart i vores liv.
En anden ting er også at det må tage den tid det tager, vi skal ikke forcere tingene eller gøre dem i et andet tempo, end det der føles rigtigt for os, for så har vi mulighed for at miste os selv og dermed ikke gøre det vi ønsker, men det andre forventer af os.

Én måde at ændre os på er, at i det små som en start, møde og konfrontere det vi er bange for eller ikke tror vi kan magte. Vi må være forsker i vores eget liv i en indre åben, ærlig og forstående kommunikation, for at forstå hvad det er der, ifølge os selv, begrænser vores lys, glæde og behag.
Vi må acceptere og forstå vores tilstand lige nu og det vi føler gør det svært at være os, for derved at skabe bevidsthed om og få lys på det vi gerne vil ændre og dermed give mulighed for at få og finde løsninger til problemerne i form af egne indre fornemmelser. Men første skridt er altid en accept af vores situation, for er den der ikke har vi ikke fået bevidthed om eller opdaget det som er med til at begrænse os.

Men denne bevidsthed vil opbygge sig skridt for skridt i kraft af vores oplevelse af hvad det medfører at vi handler som vi gør; vi bliver mætte af det ubehag, begrænsning og denne manglende glæde på forskellige områder i vores liv. Det er nu vi er ved at være modne til at forandre os, til at forstå og gøre tingene på en anden måde. Dermed er vejen lagt for at øve os i det vi gerne vil gøre og opleve, på samme måde som ved andre områder i vores liv. Øvelse gør mester eller geni er der et ordsprog der sige og dette gælder ligegyldigt hvad vi øver os i. Øver vi os i at blive vrede, ked af det, aggressive, interesserede, i en sport, i en aktivitet af en hver art, i at være glade, trøste, hjælpe støtte eller elske os selv eller andre, er det det vi bliver gode til og geni i og det vil så også være det vi fylder vores liv med.

Men jo mere vi øver os jo mere bliver det en vane, noget vi ikke skal tænke over, men som bare ligger i en hukommelse i rygmarven, deraf udtrykket vi kan det på rygmarven, det er blevet en automatfunktion og en reaktion og adfærdsform som vi ikke tænker over mere. På samme måde som når vi har lært at køre cykel eller bil, på samme måde er det i forhold til vores reaktionsmønstre, være- og handlemåder. Men de kan med tiden blive uhensigtsmæssige for os,  fordi det vi engang havde brug for eller brugte dem til som en beskyttelse og forsvarsstrategi, for at opnå eller overleve i forskellige situationer, nu er noget vi begrænser os med og som giver os lidelse og/eller begrænsninger i livet og ubehag i vores indre.

En måde at komme ud over det kan være hvis vi er usikre i sociale sammenhænge, at kigge på og smile til folk vi møder på gaden, møde deres øjne og opleve de følelser der kommer op og hvad det gør ved dig, gør det gradvis i dit eget tempo.
Men vid med dig selv, at du ikke er disse tanker eller følelser, men du bare betragter dem.
Lad dem ikke få energi og opmærksomhed, på anden måde end at du lige registrerer dem, at du ser på dem og siger hej med dig og som skyer ser dem drive henover din indre horisont og væk.

Når du bliver påvirket af de medvæsener du møder på din vej, så lad tankerne komme op, uanset om det har noget med den andens udseende eller andet at gøre.
Vær blid i dit møde så meget som muligt og stille i dit indre, så vil intensiteten i mødet også forstærkes.

For i bund og grund har det intet med denne person at gøre, men noget som du har en reference til fra tidligere, som nu er din erfaring og din tidligere måde at mødet livet og omgivelserne på, det er blevet din virkelighed og din opfattelse af livet. Den kommer nu igen til overfladen og ind i din bevidsthed, bliver trigget og gør dig bevidst om, at den eksisterer. Og som en gave gør den dig opmærksom på, at det er tid til at øve i noget andet og måske mere hensigtsmæssigt

Det kan være at øve sig i small-talk med folk du møder på gaden, især dem du har størst frygt for at gøre det med. Start på samme mådet i det små med nogen du har det lettere at gøre det med og øv dig gradvis mod, at gøre det med dem det gør dig mest bange at mødes og tale med.

Ved at give slip på vores hoved og øve os i at trække vejret roligt og dybt i mødet, får vi fat i flere og flere lag af vores ubevidste side, tanker, følelser og væremåder og får dermed gradvist givet slip på dem og givet plads til det, vi er ved at øve os i, som giver os mere glæde og behag og som medfører at vi opløser vores begrænsninger, så vi oplever en større og større rummeligehed i forhold til vores omverden og alle andre levende væsener.

At alt er såre godt, hænger sammen med, at alt hvad vi oplever er godt og kærlighed.
Lidelsen er et ubehageligt gode, fordi det hjælper os til at ville udvikle os og blive mætte af lidelse og tydeliggøre de mørke sider, så vi kan vende os mod os selv og lyset og de glædesfulde og behagsfyldte tilstande.
Og behaget og glæden er det behagelige gode. Som gør at vi ønsker at opleve mere af dette og som gør, at vi oplever hvad vi er på vej mod og har mulighed for, at opnå og opleve som en permanet tilstand og som giver os mod og lyst til, at konfrontere og øve os i at møde alt det der for os er svært i livet.


https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/

Ingen kommentarer: