onsdag den 14. juli 2010

Det levende væsens seksualitet og polforvandling, deres berettigelse og nødvendighed i den fysiske verden.

Det levende væsenets seksualitet, er af en meget vigtig beskaffenhed, og er som alt andet i verdens altet, et nødvendigt gode.

Dette fordi, at det er den direkte kontakt til guddommen, vores allesammens ophav.


Der også kan beskrives, som den højeste ild, og den højeste kontakt, da det ligesom solen, er en intensitet af energi af LYS, fred, kærlighed, og en himmelsk tilstand, vi kommer i kontakt med i dens yderste konsekvens og ved klimaks og orgasmens udløsning fysisk, så vel som sjæleligt.


For at opfatte og kunne erkende, seksualitetens berettigelse, og at den er en klar nødvendighed.
Bliver vi nødt til at se tingene, i et større perspektiv og sætte dem ind i et evolutionært og kosmisk perspektiv.


Dette startende ved mineralriget, som også er beboet af levende væsener.

I dette rige, er det åndelige væsen, på vej til at manifestere sig i den fysiske verden.

Dog som med et mineral, er den eneste sansningform, den indre også kaldet natbevidstheden.

Denne sansning, består af det inkarnerede væsens oplevelser og eksaltering i tidligere livs ekstastiske oplevelser/erindringer, også kaldet guldkopierne.

Dette er grunden til, at mineraler, er så særprægede, og kan tage sig ud i de fantastiske farver, ligesåvel som blomster. 


Da det også er starten, på indviklingen i den fysiske materie, og kontakten til den guddommelige verden, næsten, eller lige er sluppet.

Efter mange inkarnationer, som beboer, i mineralriget.

Opsamler det levende væsen nu, en masse oplevelser og dermed erfaringer i, at være i den fysiske verden, og giver mere og mere slip på den åndelige verden, til fordel for den fysiske. 


Gennem disse erfaringer, udvikler det levende væsen, sin sansning og sin optagelse af føde,og sin måde, at fordøje dette på, såvel som en oplevelse og sansning, af sin seksualitet og oplevelsen af orgasmen, og dermed vedligeholdelsen til kontakten, til den åndelige verden.

Det levende væsens, ene pol, som er et topolet væsen, i den åndelige verden.
Stagnerer i dyreriget, som er det rige, det levende væsen tager beboelse i, efter mineralriget og planteriget. 


Denne pol, bliver først vækket til live igen, når det levende væsen, er nået i dyreriget til den største form for udviklede, abevæsen. 

Det vender jeg tilbage til og beskriver.

I planteriget, udvikler det levende væsen sig, videre til sansning af sin omverden og sine omgivelser, og er nu ved at åbne sin dagsbevidste sansning, den udadrettede opmærksomhed.

Igen, fra inkarnation til inkarnation, udvikler væsenet sin sansning, og dermed sin evne for oplevelsen af livet, og forfiner denne, og endvidere sin fordøjelse, sansning og oplevelse, en større og større forbundenthed, med den fysiske verden og materie. 


Indviklingen, forsætter ind i dyreriget, hvor den er på sit højeste, ved før omtalte abemenneske. 

Her begynder og vende indviklingen sig, til en udvikling, hvilket også er det der sker, for det levende væsen.
Da det nu, er ved at udvikle sig, ud af den fysiske materie, og frem mod det åndelige plan og den guddommelige verden igen.

Bare nu, med et endnu større potentiale for sin oplevelse og sansning, af sit LYS og dets potentiale.
Og for den sags vedkommende, dermed også af andres og GUD`s eller hvad du end vælger at kalde det, du oplever, som større end dig selv.


Den pol, der stagnerede i dyrestadiet, begynder nu igen, at røre på sig, og udvikler sig til den er på samme niveau, som den anden pol.

Når dette sker, får det levende væsen, det Martinus, betegner som kosmiskbevisthed, som kort beskrevet, giver væsenet, en 100 % dagsbevidst oplevelse af guddommen og den åndelige verden.

Og giver dermed, væsenet mulighed for, at kunne det samme, som væsnet kan opnå, i den åndelige verden, nu bare også i den fysiske verden. 


Dette kan også beskrives, som at mennesket, har opnået, den totale frie vilje og fuldkommelighed, og nu er blevet menneske i Guds billede efter hans lignelse.

Polerne, har nogle kvaliteter, 

den ene er, 
maskulin 

den anden er, 
feminin.

Den ene har med tanker og logik, at gøre, og den anden med følelser og kærlighed.


Det der gør, at vi fysisk udtrykker, det køn vi gør.

Hænger sammen med, hvilken pol, der er stagneret. 

Vi bliver hankønsvæsener, hvis den feminine pol, stagnerer.

Og hunkønsvæsener, hvis det er den maskuline pol, som stagnerer.


Denne videre udvikling, af den før stagnerede pol, er også grunden til, at vi nu ser, at mænd bliver mere feminine, og kvinder mere maskuline.

Og det kan kun være sådan, da vi som slutpunkt, for at kunne opnå, kosmisbevidsthed, skal have 100 % balance, mellem begge poler. 


Når vi har det, har vi åbnet for, den højeste sansningform, intuitionen.

Som omtalt før, giver os evnen til, at se meningerne bag alle livets skabelser og foreteelser, og vi får dermed gudsbevidsthed. 


Da kan vi kun være et gudevæsen, som vi dybest set altid, og for evigt er.

Og nu kun tjene næsten, og være 100 % i samklang, med livets love og grundfacit

"Alt er såre godt, og dermed Kærlighed"

Vi er nu nået til en væremåde, hvor vi kun kan elske, vores næste som os selv og Gud over alt andet.


Og det er igennem vores lidelseserfaringer og ubehaget, at vi har opbygget denne opfattelse, erkendelse og væremåde.

Det har også gjort, at det nu er blevet vores eneste og sande måde, at være og handle på. Noget vi ikke skal tænke over, for at gøre det, og som vi har en 100 % logisk opfattelse af, hvorfor det kun kan være og gøres på denne måde, og vi kan ikke handle anderledes.


Men tilbage til dyreriget; 

dyreriget, er en repræsentation af en overgang mellem to riger.

Dyreriget, som langt størstedelen af menneskeheden befinder sig i, og det rigtige menneskerige, som er det rige, Martinus og Jesus befinder sig i, og vi kommer til at tage beboelse i, når vi også er blevet topolede væsener og har opnået kosmisk bevidsthed.


Det er dette rige, som beboes, af alle de væsner, som nu er direkte talerør for guddommen, til os, og mellem os.

Det er her, vores bønner, og dyrenes, i form af dødsskriget, og grundet menneskets bevidsthedsudvikling, deres bevidste bøn, bliver mødt af skytsengle, engle, guider etc.

Og det er her, de har hjemme, alle dem, vi har kontakt til, når vi får kontakt fra og med den åndelige verden i form af budskaber, støtte og vejledning.


Dyreriget, betegnes også som en mørkezone, og skueplads for kamp og drabsprincippet.

Da denne zone handler om, alles kamp mod alle, og den stærkest overlevelse, hvor alle fortærer, eller bliver fortæret af hinanden, da det er selvopholdelsesdriften, der her er den primære, og overlevelsen, der er i fokus.


Det kan dog ikke være anderledes i dyreriget, da det levende væsen, nu i dyreskikkelse, ikke kan handle logisk eller næstekærligt.

Da det er evner, der er langt fra og overstiger deres bevidsthed, potentiale og pt. udvikling.

Dyrene, er mest af alt, nemlig bundet af, at handle per instinkt, og det er dette, der er deres lod. 


Dyret, har derfor også mindst fri vilje, og er mest bundet til sin skæbne, da den frie vilje, er noget, der hører overgangen til, det før omtalte menneskerige.

Det er her, at det levende væsen, kan jonglere og kontrollere, og bruge den fysiske og åndelige materie.

Som henholdvis repræsenterer, dyreriget og det rigtige menneskerige, den fysiske og den åndeligeverden. 


Hvilket vi også kan se og betragte, inden for al udvikling, der finder sted.

Dog lige såvel, som disse maskiner, i omskabelse af den fysiske materie, kan bruges som befordrende, og til glæde, gavn og velsignelse, for næsten.

Kan de også bruges, som helvedes- og drabsmaskiner, se blot atombomben. 

Dette skyldes, at det fysiske væsens niveau for  jonglering, opfattelse og ibrugtagelse af den åndelige materie, som etikken, moralen og nænnevnen høre ind under, stadig er på et spædbarnsstadie, og dermed også væremåden med, at være til gavn, glæde og velsignelse for næsten.

Tilbage til seksualitet, denne bruges, i inkarnation efter inkarnation, som en slags ventil og et vidensbyrd om, at der er noget behageligt, at opleve og nå, og gør, at det fysiske liv, er til at holde ud, for det levende væsen.

Og da dyrevæsenet, i dyreriget, begynder at kunne rette sin kærlighed, en vel at mærke, partisk kærlighed, som den også ses, blandt alle os dyremennesker.
Dermed kan skabe en evne til at være sammen, danne par og parre sig, og få et afkom, ud af denne akt.

Endvidere, kunne dele og søge trøst hos en partner, ligesom vi også ser det, med os og der hvor vi er, i vores udvikling i dag som dyremennsker, også symboliserede ved Sfinken i ægypten.

Halvt dyr, halv menneske.

Den ene fod, i dyreriget, den anden, i det rigtige mennskerige.

Hvor det for det dyret, foregår på et meget mindre og ligeså bevidst niveau.


Dette er også her, at dannelsen af moderprincippet og det at drage omsorg for sit afkom, opnås og sker.

Og som udvikler sig til, vores evne til, at kunne drage omsorg og give kærlighed til vores egne børn og partner, som dog også stadig er af en partisk karakterer. 


Dog jo mere, at vi øver os, og dermed udvikler vores evner og væremåde i det.
Vil denne og disse, til sidst kulminere i kærligheden, til vores næste, og også på lige fod, til vores eget køn, og alle andre levende væsener.


For os dyremennesker, er det også en ventil og en åbning, mod den guddommelige verden, altså den seksuelle akt og sansningen, ektasen og orgasmen som kulminationen, på denne. 

Vi bruger også ord som, at komme i den syvende himmel, det var himmelsk sex, og det var som at være i himmerrige. 

Det kunne nu heller ikke være mere rigtigt, da det er den direkte kontakt, til Gud og himmeriget.
Dog i en begrænset mængde, og ligeså afstemt, med vores sanse- og nervesystem i forhold til selve oplevelsen.


Jo tættere, i vores udvikling, at vi kommer på, at blive topolede væsener, jo mere degeneret bliver, den fysiske seksualitet, og den partiske kærlighed også.
Og omdannes nu istedet til, en udadrettet næstekærligehed, til alle levende væsener, i såvel mikro, som i makrokosmos, og dermed til guddommen.



https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/

2 kommentarer:

Martinusforum sagde ...

Vi har skrevet en oversigt over hvad der står om polforvandling. Tænkte at det kunne være relevant. Se http://www.martinusforum.dk/generelt/ressourcesamling-polforvandlingen

Robert Södergren sagde ...

Kæreste Martinusforum, takker for jeg opmærksomhed, og glædes over at I har delt det med os andre, for det lyder det helt klart som til at være. :-)

Kærligst, knus og tanker
I LYS Robert ♥♥♥(((♥)))♥♥♥