mandag den 24. maj 2010

DNA og talentkerner og princippet bag.

Hvad er DNA og talentkerner/talentkerneprincippet, egentligt for noget ifølge åndsvidenskaben ?

DNA er vores individuelle beskrivelse og en kopi af, hvem vi er, hvordan vi ser ud og hvilke egenskaber vi besidder. Dette er i bund og grund, nøjagtig det samme talentkernerne er, står for og beskriver.

Altså det samme, bare med to forskellige vinkler, henholdsvis den naturvidenskabelige og den åndvidenskabelige, henholdvis loven om den fysiske materie, det vi kan måle og veje og loven om den åndelige materie, det vi ikke kan se med vores blotte øje, men som vi må sanse, via vores indre sanseperspektiv/redskab, vores indre iboende sansning, som er det vi bruger i drømme, visualisering og vores indre fornemmelse.

Og som yderligere, kan afdækkes i oplevelsen af hinanden, ved at kigge på og betragte hinanden og de forandringer det medfører, når vi gør ting på den ene eller på den anden måde, altså en oplevelsesorienteret forståelse og sansning.
Dette er måden, at afdække og blive forstående overfor, den usynlige åndelige materie, dens love, analyser og bevægelse.

Hver eneste gang, vi gør noget og dermed øver os i noget, dannes en ny talentkerne, hvis det er noget vi aldrig har gjort eller prøvet før, og hvis det er, udvides den gamle med den nye viden og det opnåede nye øvelsesniveau.

Disse niveauer, kan deles op i 3. faser.
Fase 1; en ønskefase der handler om, at vi gerne vil og ønsker at lære noget nyt.
Fase 2; som er en øvefase, hvor vi øver os, bliver bedre og bedre og praktiserer, vores ønske i handling, til vi til sidst når til ...
Fase 3; hvor vi er blevet så øvede, at vi ikke mere behøver, at tænke over det for at gøre det, dette kaldes genifasen.
Vi er nu, blevet genier i den pågældende ting og på det pågældende område, det er blevet en vane og en automatfunktion, som nu har sin hukommelse siddende i rygmarven, vi kan det på rygmarven, som vi også bruger som talemåde.

Dette er ikke betinget af, hvad det er vi øver os i, for alt hvad vi øver os på bliver vi gode til, uanset om det skaber behag eller ubehag, for os selv og andre.
Vejen til at ændre og forandre det er, at vi må øve os i det, vi vil give og selv ønsker, at opleve i vores liv.
Dette, er den eneste vej til forandring og det, er det samme som udvikling.
Vi udvikler os, fra det ene som vi har fundet ud af, kun skaber ubehag og lidelse og til det, der skaber behag og glæde, for os selv og andre.
Der findes ingen fribillet, vi kan ikke læse os til det og vi kan ikke blot, ved bar viljestyrke opnå det.

Vi må handle, skabe og manifestere i det fysiske liv, for at opnå livserfaring, erkendelse og viden og dermed, muliggøre, at disse forandringer kan indtræffe i vores liv.

Disse talentkerneprincipper, gælder også for organerne, og de informationer der ligger her, handler om organernes opbygning, tilstand og deres vedligeholdelse eller mangel på, altså måden vi har behandlet dem på, liv efter liv efter liv, hvad vi har givet videre til dem, i form af åndeligt eller fysisk føde og dette på alle planer.

Da vi nu kan se, at DNA og talentkerner er ord for det samme, bliver det også klart, at vi ikke kan arve noget fra nogen, alt hvad vi gennemlever og oplever af tilstande og såkaldte "sygdomme", er relateret og kommer udelukkende fra os selv og ville aldrig kunne være blevet, overført fra vores forældre.

Det der gør, at vi kan få samme tilstande, ubalancer og sygdomme, som vores forældre er grundet i vores affinitet med dem, loven om lige tiltrækker lige. Vi er forbundet, med vores forældre gennem dette og det er det der gør, at vi kan blive født hos dem og blive deres børn, på lånt tid.
DNA`en/Talentkernerne, skal så og sige matche, mere eller mindre, for at dette kan ske og bliver muligt.

Vi er efterhånden, blevet mere og mere bevidste om rigtigheden, i disse forhold og kan logisk godt se og forstå, at der må være noget om, at lige tiltrækker lige, at det vi sender ud modtager vi, så hvorfor gør det sig ikke gældende på dette område og på alle områder i livet, hvis det gør på et område.

For mig, hænger det sammen med den naturvidenskablige forståelse og syn, på mennesket og livet som helhed. Den åndsvidensskabelige tilgang med tilhørende ansvarlighed og tolerance fremtræder ikke pt. i naturvidenskaben, og derfor bliver det også en amputeret og mangelfuld forståelse, der tegner sig og beskrives for os.
Vi må derfor, selv gøre arbejdet og blive åndsforskere i vores liv og på denne måde, hjælpe til med at afdække, alt det der ikke er afdækket for os selv og andre om livet.

Det vi ikke har erfaringer i, har vi ikke muligheder for at forstå, før vi er parate til at tage næste skridt og afdække dette område også, vi må opleve, sanse og forske i det og dermed skabe talent og erfaring for at kunne forstå og gøre det. Hvad vi ikke har skabt mulighed for at opleve kan vi ikke tiltrække, både af behag og ubehag, sådan hænger også forbindelsen mellem vores forældre og os sammen.

Hvis der ikke var denne affinitet, mellem os og dem, ville vi ikke kunne mødes, for tiltrækningen ville mangle.

På samme måde, er de i den store helhed og sammenhæng, det er blandt andet det som gør, at viljestyringen og ordenen i universet, lever i bedste velgående og sørger for, gennem loven om affinitet og årsag og virkning, at der kun sker det, i vores og andres liv som de og vi, har skabt mulighed for kan ske.
Og dermed sker retfærdigheden, altid fyldest i alle sammenhænge, på alle planer og niveauer i livet og i universet.


https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/

Ingen kommentarer: