mandag den 26. april 2010

Vejene dertil ......

Kan være mange og meget forskellige, der er ikke to veje der er ens, ej heller to mennesker der er det. Men i sidste ende fører de alle til det samme, nemlig at blive kærlighedsvæsner i bevidsthed og handling .

Processen er, at blive bevidst om vores indre liv, acceptere vores tilstand, turde se på hvad vi rummer og acceptere, alt hvad vi indeholder. Uanset hvad der end måtte dukke op til overfladen og uanset, hvad vi har været igennem af smertefulde ting i livet, er dette den eneste vej ud af mørket og ind i lyset.

Nu er det jo ikke sådan, at hvis vi ser tilbage på en længere årrække, at der kun har været mørke i vores liv, der er også masser af lyspunkter og disse vil blive flere og flere, blive længerevarende og til sidst være en vedvarende og konstant tilstand og væren for os.

Når vi er blevet bevidste om, hvad der sker i vores indre, kan vi begynde at udvælge, hvad det er der skal være mere af og hvad der skal være mindre af. Vi kan nu bevidst begynde, at spejle os i vores omgivelser og se hvad vi kan rumme og hvad vi ikke kan rumme fra disse, og derudaf blive klar på, hvad det er vi ønsker i vores liv, og hvad vi har svært ved at rumme og acceptere i vores liv.

Dette påbegynder vores bevidste proces, i at transformere og give slip, på mørket som skaber ubehag og lidelse, i os og i vores liv.

At lytte til os selv og vores indre, er noget vi skal lære, noget vi skal øve os i og praktisere, ligeså meget som vi har brug for, og så det til sidst bliver naturligt for os, og noget vi ikke længere skal tænke over, men som vi er blevet genier i, og ikke kan lade være med at gøre.

Det er processen, i at blive stille inden i, at lade vores indre, plumrede sø bundfælde, blive klar og ren, så vi kan se og mærke dens bund; vores indre og dets dybde.
Vi vil derved opleve, at vi gradvis kan mærke os selv, mere og mere og at vores fornemmelsesevne, for hvad vi ønsker og vil, bliver klarere og tydeligere.

Nu kan vi bevidst begynde, at reflektere over hvad, vi vil skabe og have i vores liv.

Det vi vil møde i denne proces, er den virkelighedsforståelse, vi har skabt for os selv indtil nu, alt det vi har troet om os selv og andre, alle de kodninger, bekræftelser, trossystemer og adfærdsmønstre; alle de forsvarsværn og overlevelsesstrategier, som vi har brugt i fortiden for, at kunne holde fast i og på os selv, i alle de smertefulde og ubehagelige situationer vi har op- og gennemlevet.

Adfærdsmønstre;
For eksempelvis, at lukke et "hul" i vores indre, et tomrum i os selv, for at bekræfte os selv, i vores fortidige oplevelser og skabte trosystemer, eller for at få opmærksomhed for enhver pris.

Hvad der er vores egne individuelle, ved og kan vi kun bedst selv finde ud af og frem til, og det til tider med hjælp, støtte og guidning  fra andre, det alle de steder hvor og hvis vi ikke er stærke nok, eller har forståelse for at tankerne, følelserne, de indre oplevelser og tilstande, alle handler om og er fra fortiden og derfor ikke noget vi behøver lytte til, at forholde os til eller udleve.

Men, der er kun et at gøre nu og det er, at gøre det vi fornemmer er rigtigt for os, uanset hvad der kommer op af tanker og følelser, de vil alligevel komme næste gang igen.
Vi kan ikke flygte fra os selv og vores fortid, "aben" flytter med, som et klogt ordsprog siger, før eller siden må vi forholde os til vores fortidige problemstillinger, og dermed nuet`s og vores levede livs begrænsninger.

Husk også på, at vi kun kan opleve, det vi selv har skabt mulighed for at opleve og det, kan vi ikke lave om på, fortiden var som den var, men vi kan lade fortidens tanker og følelser som relatere til den, være dem de er, vi er dem ikke og hvis vi ikke går ind i dem, giver dem fokus og energi, forsvinder de før eller siden.

Der vil komme mange og forskellige, såkaldte prøvelser i vores nye bevidsthedsvalg og handlinger.

Alt det der er af den modsatte karakter, end det vi ønsker i vores liv og nu øver os i at opleve og alt det vi har lukket af for, står parat til at give slip, men bag det er alt det vi også har lukket af for, nemlig kærligheden og vores indre lys, til os selv og dermed alle andre.

Det eneste vi kan gøre er, ikke at tvivle på os selv, holde fast i vores ønsker og beslutninger, være blide og kærlige overfor os selv og vide, at vi gør det så godt vi kan og at vi, er ved at øve os i, at blive genier til det. Det tager tid, hvor lang tid og hvor mange liv er forskelligt fra menneske til menneske.

Når vi er nået dertil, at vi har sluppet alt mørket og har givet slip, på det dyriske i vores handling og bevidsthed og derfor kun kan elske, vores næste som os selv, så er vi trådt ud af dyreriget og ind i det Martinus, kalder det rigtige menneskerige.
Riget for det rigtige menneske, som ikke længere er halvt dyr og halvt menneske, som Sfinsken i Egypten så udmærket symboliserer.
Men et rigtigt menneske, der kun kan udleve væremåden; hellere at give end at tage, at vende den anden kind til, stikke sværdet i skeden og dermed, være til glæde og velsignelse for sin næste.


https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/

Ingen kommentarer: