onsdag den 7. april 2010

Alt hvad vi oplever er sandt og det sker

Mine oplevelser, erfaringer og erkendelser igennem min egen lidelsesproces er, at alt hvad vi oplever, er sandt og det sker. Det er ikke en kemisk proces eller en styringsproblematik.

Den sindtilstand, tanke og følelse som er lige nu, er virkelig og har en reference til noget i fortiden, og den vil forsvinde igen og blive erstattet af en ny.

Årsagen ligger i tidligere oplevelser gemt i krop og sind, som bliver aktiveret, i samspillet med vores omgivelser. I mødet mellem den energi vi sender ud, og den energi omgivelserne sender ud, sker der en udveksling, som vækker og trigger, disse gamle tænkte tanker, oplevede følelser og erfarede oplevelser.

Vi kan ikke opleve, tænke eller føle, noget vi ikke har en reference til i form af tidligere erfaringer. Hvis vi ikke har en klagbund i vores indre, vil vi ikke kunne opleve disse.
Disse erfaringer er nødvendigvis, ikke lig den oplevelse vi har i dag, men princippet og erfaringsområdet er det.

Omgivelserne, er i bund og grund et spejl af vores eget indre, det vi ikke kan lide, eller accepterer ved andre eller livet, er en del og side af os selv.

Igennem dette afklaringsarbejde, denne øjenåbning disse oplevelser giver os, får vi åbnet for alle gemmerne i vores krop og sind. Og i denne åbning, får vi kontakt til og med, vores indre sande kerne, den ubetingede kærlighed. Og det kærlighedsvæsen, vi i bund og grund alle er, kan begynde at manifestere sig.

Dermed, bliver vi til glæde og velsignelse for vores næste, som Jesus bebudede, og dermed, når alt dette mørke og lidelse er transformeret til lys og kærlighed, bliver vi selv Sandheden, Vejen og Livet, og dermed tjener på højeste vis, af vores allesammens Fader/GUD, som ikke er en person, men en kærlighedsbevidsthed og viljestyring, på samme måde som vi er univers, for vores eget indre mikrounivers, (læs kroppen).

En anden måde at se det på, er at forestille os at enhver lidelselse vi gennemgår, er en perle i en perlekæde, som indtil vi er kommet igennem, og har givet slip på dens repræsentation, kun kan se, fornemme og forstå dens forside. Men når vi er kommet igennem, og har givet slip, kan vi se, videregive og forstå alt, hvad den rummer, repræsenterer og indeholder, og som den vil fortælle os.

Processen kan ikke forceres, lige såvel som vi ikke, kan skrælle et løg indefra.

Men tager vi perle for perle, oplever og gennemlever den lidelse og det mørke den repræsenterer, velvidende at vi ikke er det, vil vi til sidst, nå hele vejen rundt og kæden/cirklen vil være sluttet.

Dermed er mørket/lidelsen udrenset/transformet, og vi kan kun være og videregive lys og næstekærlighed hele tiden, da der er ikke andet tilbage, at give og manifestere end vores kerne og sjæl, som er ren lys og kærlighed, og som er dybt forbundet, med alle andre sjæle (læs levende væsner) og GUD.

Det er vel at mærke, ikke en viljestyringsakt alene, eller noget vi kan tænke os til, men ene og alene en proces som vi må tage, skridt for skridt til vi har givet slip, på den sidste rest af vores dyriske instinkt og dermed, er blevet til det rigtigt Menneske i Gud billede, efter hans lignelse, et Kærligheds- og Gudevæsen.

Processen foregår hele tiden, og går aldrig i stå. Udviklingen foregår ved, at vi får livserfaring gennem vores levede fysiske liv, på alle de områder,hvor vi endnu er uvidende, umodne og ufærdige.

Den største Kærlighedsgave vi kan give os selv, i denne til tider ulidelige og smertefulde proces, er kærlighed og omsorg, og derudover, at se os som det umodne æble, som endnu er grønt, eller det lille nyfødte barn, som endnu er spæd. Disse vil vi jo ikke kunne forestille os, som et modent æble, eller et voksent menneske. Det kan kun være det det er og er nået til i sin process.

Vi må fjerne "hammeren", som vi slår os selv i hovedet med, og ønsket om at være en anden end den vi er eller et andet sted, end der hvor vi er, hver gang vi ikke er tilfredse med os selv, vores formåen eller livet, bør vi hellere se os som æblet og spædbarnet og forstå, at det kan ikke være anderledes, og at vi gør og kun kan gøre det vi kan og gør og det er vores bedste.
Vi kan ikke gøre det anderledes ligesåvel, som andre heller ikke kan gøre det anderledes.

Alle gør deres bedste og kan kun være, og gøre som de gør, ellers gjorde de det anderledes.

Kun gennem lidelses- og livserfaring, kan vi forandre os.

Dermed er vi ved at nå til slutfacit, at alt er kærlighed og såre godt. Det fordi lidelse, er en kærlighedsgave som medfører, vores begyndende udvikling af nænneevnen overfor os selv og andre, og dermed, er opstarten til den spirende næstekærlighedsevne.

Alt er såre godt, og kan ikke være anderledes end det er. Men gennem livets tale og vores tilegnede livserfaringer, ender vi med at blive, udleve og manifestere det kærlighedsvæsen, vi alle i bund og grund og bag mørket, facaden og skue- og rollespillet er.


https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/

Ingen kommentarer: