tirsdag den 13. april 2010

Alt er retfærdigt

Som beskrevet i de tidligere indlæg, kan vi logisk set kun opleve, det som vi selv har skabt mulighed for at opleve, kaldet princippet for årsag og virkning, lige tiltrækker lige, princippet om affinitet (nogen kalder det karmaloven). Dette findes også indenfor naturvidenskaben omkring den fysiske materie. 


Dette indenfor åndsvidenskaben, er det samme men omhandler den åndelige materie, alt det vi ikke kan måle og veje eller umiddelbart se med vores blotte øje.


Det vi har erfaring med og som vi har en klagbund med i vores indre, er det vi modtager og får respons på i vores liv, som et spejl hvad vores omgivelser i bund og grund er. Et spejl af vores indre. 


En klog mand sagde, "som du sår skal du høste og du skal få tilbage i tifold, mange har siden sagt, "det du sender ud får du igen" og skal du modtage (som med en bommerang), det er læren om affinitet i sin dybeste essens og kerne.


Det vi sender og har sendt ud af tanker, følelser og handlinger, vil vi møde igen i en anden forklædning/udgave, men indenfor samme princip og læringsområde, videregivet og formidlet af et andet levende væsen eller en genstand. Derfor bør vi egentligt se, dette eller denne som en kærlighedsbudbringer, en øjenåbner og en gave, til vores proces frem imod at blive det kærlighedsvæsen, vi i bund og grund altid har været, fremfor at se denne som en fjende, der skaber ubehag for os og vil gøre os ondt.


Ingen kan skabe ubehag for os og gøre os ondt, men kun videregive det vi selv har sendt ud tidligere, og derfor skabt mulighed for at vi kan opleve.


De er ene og alene et redskab for, at give os et hint om at der er noget i vores indre, som vil frem i lyset, noget vi skal blive bevidste om, noget vi skal lære af og som vil berige os. 


En åbning til det vi har gemt, glemt, fortrængt, og som nu vil frem i lyset, og som på nogle områder af vores liv har dækket over og for, vores indre kærligheds lys og identiteten som kærlighedsvæsen, som er tilhørende og i dybt kontakt med, vores ophav og alle andre levende væseners sjæle.


Uden erfaring ingen forståelse, det er grunden til at vi ikke, kan forcere processen og tænke os til, og med blot og bar viljestyring skabe forandringerne. Vi må have egne erfaringer for at få forståelsen.


Det medfører at vi i denne proces, må prøve om og om igen indtil, vi har lært og forstået "lektien"/princippet, det som mange kalder fejltagelser og at fejle, men som i bund og grund, hverken er mere eller mindre end, det et lille barn står overfor, når det skal lære at gå, eller en voksen står overfor, når det skal lære at spille klaver første gang, øvelse gør mester/geni.


Vi må tage "hammeren" væk, som vi slår os selv i hovedet med, hver gang det ikke går efter vores ønsker og hoved. Vi kan kun gøre som vi gør, ellers gjorde vi det anderledes og noget andet. 
Vi kan kun være som vi er, for kunne vi være anderledes lige nu og her så var vi det.


Men dette og processen er ikke statisk, livet er ikke statisk, det er en dynamisk proces, som hele tiden er under udvikling, forandring og transformation.
Det er derfor kan vi kigge tilbage og se på, vores liv for 10 år siden eller bare 5 år siden, og sige til os selv:
"Se mit liv i dag, er forandret fra den gang, jeg er en anden".
Hvilket er en sandhed med modifikationer, for vores kerne er og har altid været den samme, nemlig kærlighed og en del af vores allesammens ophav, GUD og lys.


Det vi har forandret, er måden vi forvalter dette lys og denne kærlighed på, og vi bliver derved mere og mere til tjenere af GUD og dermed kærligheden, til glæde og velsignelse for vores næste.


Alt hvad vi øver os på og i, bliver vi gode til og det er det der fylder i vores liv, uanset om det er, at blive vred eller glad etc. 
Vi skaber talent for dette og danner ifølge Martinus, såkaldte talentkerner, disse opbygges og dannes af vores erfaringer. Det sker i tre trin, vi starter på et ønske-stadie, dernæst et øve-stadie og hvortilsidst, vi bliver geni til og i, det opøvede. 


Vi kan det nu og gør det nu, uden at tænke over det, ligesom da vi lærte at cykle. Og det lægger sig som en hukommelse og en automatfunktion i vores centralnervesystem, og er nu blevet en naturlighed for os, noget vi ikke behøver at tænke over mere, men bare gør og handler ud.


Dette er hverken godt eller skidt, positivt eller negativt, men bare noget, som skaber nogle konsekvenser som medfører, og skaber behag eller ubehag for os, og i vores liv.


Det vi gerne vil have i vores liv, må vi derfor øve os i og blive til genier i. Det vi vil høste, få tilbage og nyde frugten af, er vores eget ansvar. Vi har ansvaret for at skabe muligheden for dette, gennem erfaring, forståelselse og øvelse.


Alt er lys og kærlighed og der findes ikke noget, som er godt eller ondt ej heller positivt eller negativt, men kun noget som er, og som opleves som behag eller ubehag.


Dermed bliver grundfacit, at alt er såre godt og retfærdigheden sker fyldest, som Jesus udtalte det.


Alt er såre godt og kan ikke, være anderledes end det er, men gennem livets tale og vores tilegnede livserfaringer, ender vi med før eller siden at blive, udleve og manifestere, det kærlighedsvæsen vi alle er og altid, i bund og grund og i vores inderste kerne og essens, har været.    



https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/

Ingen kommentarer: